Historie

Randers Atlet Club’s historie

Allerede i 1898 blev der udøvet boksetræning i fodsportsforeningen “Stjernen” i Randers, hvor der også blev dyrket brydning og kapgang. Aktiviteterne ebbede dog ud i starten af 1920, men boksningen fortsatte under Randers Sportsklub Freja. I den følgende årrække kunne Randers Freja således hjemføre flere jyske mesterskaber i boksning. I 1923 i bantamvægt Sigurd Myken, der også blev jysk mester i fjervægt i 1926 og senere blev professionel bokser. I 1924 blev både fluevægteren Mikkel Larusen og bantamvægteren Christian Bæk jyske mestre. Christian Bæk gentog successen i 1925. I 1927 blev både bantamvægteren Georg Møller og sværvægteren Hugo Bech jyske mestre, og i årene fra 1928 og frem til 1932 hjemførte samme Georg Møller hvert år et jysk mesterskab.

RAC byhold 1935: Et frygtet byhold , fra venstre Sølver Schmücker, Harry Christiansen, Knud Witting, Erling Schmücker, Alex Jørgensen, Christian Mogensen, Knud Thomsen, Christian Christensen, Svend Aage Poulsen (Andersen), Knud Bastrup og Henry Mogensen.

I 1932 blev Randers Atlet Club en selvstændig forening og man trænede i gymnastiksalen ved Markedsgades Skole. Klubben har fostret mange gode boksere gennem tiderne, og deres resultater vil vi hermed prøve at skildre. De første RAC-boksere, som gjorde sig specielt bemærket var ovennævnte Georg Møller, nu i fjervægt, weltervægteren Knud Thomsen, mellemvægteren Gunnar Andreasen og letvægteren Harry Christiansen (de blev alle jyske mestre). RAC’s første danske mester var Christian Christensen (også kaldet Kesse) som vandt i 1938. Blandt disse 5 boksere blev en enkelt udtaget til OL. Det var Harry Christiansen som blev inviteret til OL i Berlin i 1936. Harry skulle ikke bokse i Berlin, men pga. sit store talent var han med for at lære, og dermed snuse til atmosfæren, så han evt. var klar til OL i 1940. Pga. 2. verdenskrig blev der imidlertid ingen OL i 1940 og Harry Christiansen kom således aldrig til OL som aktiv, idet næste OL først blev arrangeret i London 1948. Harry Christiansen sluttede sin karriere i RAC som træner, og med denne gerning ydede han et stort bidrag til klubben, idet han i skiftende perioder var træner helt frem til 1971. Eneste RAC-bokser som aktivt har deltaget ved OL er mellemvægteren Poul Knudsen, som var med i München i 1972. 1982 blev et gyldent år for RAC. Klubben havde tilmeldt 8 boksere til de jyske mesterskaber. Heraf kom de 7 i semifinalen, 6 kom herfra i finalen, hvor 5 vandt guld.

ET FRYGTET RAC-BYHOLD FRA 1935: Fra venstre Sølver Schmücker, Harry Christiansen, Knud Witting, Erling Schmücker, Alex Jørgensen, Christian Mogensen, Knud Thomsen, Christian Christensen, Svend Aage Poulsen (Andersen), Knud Bastrup og Henry Mogensen.

RAC-hold fra 1952 i ildelugtende Markedsgades skole: Fra venstre Henning Sand, Svend Åge Hansen, Verner Mortensen, Kaj Nielson, Harry Christiansen (træner), Aksel Lionett, Acton Mikkelsen, Karlo Poulsen og Kaj Lionett

RAC-hold fra 60erne fra venstre: Aksel Lionett (træner), Jan Madsen, Finn Paske(129 kampe med 121 sejre), Leif Carlson, Ove Lehm, Palle Nielsen, Finn Norup Koch, Laurits Jensen, Martin Andersen og Ole Johansen

RAC-hold fra 60erne fra venstre: Aksel Lionett (træner), Jan Madsen, Finn Paske(129 kampe med 121 sejre), Leif Carlson, Ove Lehm, Palle Nielsen, Finn Norup Koch, Laurits Jensen, Martin Andersen og Ole Johansen

Jyske mestre

1932 Georg Møller i fjervægt

1933 Knud Thomsen i weltervægt

1934 Gunnar Andreasen i mellemvægt

1943 og 1946 Christian Christensen i mellemvægt

1944 Leo Rasmussen i weltervægt

1945 Jens Bjørn i mellemvægt

1946 Harry Christiansen i letvægt

1952, 1953 og 1954 Verner Mortensen i Weltervægt

1953 Harry Bjørn i letsværvægt

1969 Palle Nielsen i letweltervægt

1969 og 1970 Flemming Jensen i sværvægt

1971 og 1973 Laurits Jensen i letmellemvægt

1972 og 1973 Poul Knudsen i mellemvægt

1980 Ivan Jensen i Bantamvægt

1982 Blev et fantastisk år for RAC når vi taler jyske mesterskaber. Klubben fik ikke mindre end 5 mestre på samme dag (en rekord vedrørende JM som stadig består).

Mestrene var følgende:

Gert Bo Jacobsen i letvægt

Jens Petri Hansen i letweltervægt

Jimmy Balle i Weltervægt

Palle Kaiser i letmellemvægt

Hans Olav Christensen i letsværvægt

JM-holdet 1982: Fra venstre træner Poul Knudsen, Palle Kaiser, Hans Olav, Jens, Steen N., Gert Bo, Jan, Steen og Jimmy

1983 Palle Kaiser i letmellemvægt

1984 og 1985 Steen Nielsen i letsværvægt

1996 og 1999 Steffen Nielsen i letsværvægt/sværvægt

1997 og 1998 Anita Christensen i letvægt/fjervægt (hermed blev epoken med gode kvindeboksere startet i RAC)

2002 Mia Frandsen i letvægt

2006 Bayram Ali Sen i letsværvægt

2007 Bayram Ali Sen i letsværvægt

2008 Bayram Ali Sen i sværvægt

Danske Mestre

1938 Christian Christensen i mellemvægt

1951 og 1952 Harry Bjørn i mellemvægt

1972 og 1973 Poul Knudsen i mellemvægt

1973 Laurits Jensen i letmellemvægt

1978 Hans Olav Christensen i mellemvægt

1984 Steen Nielsen i letsværvægt

1997, 1998 og 1999 Anita Christensen i letvægt/fjervægt

1999 Steffen Nielsen i sværvægt

2006 Bayram Ali Sen i letsværvægt

2007 Bayram Ali Sen i letsværvægt

2008 Bayram Ali Sen i sværvægt

2009 Bayram Ali Sen i sværvægt

En meget glad Bayram Ali Sen med Danmarks Idrætsforbund medalje ved siden af sin stolte far Irfan Sen
Nordiske mestre
1997 og 1998 Anita Christensen i fjervægt
Deltagelse ved europamesterskaber

Trioen på billedet er fra RACs storhedstid inden EM i 1973:
Fra venstre er det Poul Knudsen, Aksel Lionett og Laurits Jensen

Senior

1973 i Jugoslavien Laurits Jensen i letmellemvægt og Poul Knudsen i mellemvægt

Junior

1972 i Ungarn

Poul Knudsen i mellemvægt
Poul får sølvmedalje efter en hård finale, hvor han møder russeren Lemechev.
Han taber med dommerstemmerne 5-0.
Lemechev vinder senere på året OL-guld, hvor han vinder samtlige kampe på KO.

1995 i Ungarn

Steffen Nielsen i mellemvægt
Steffen får sølvmedalje efter, at han i finalen taber til russeren Pletnev

Deltagelse ved OL

1972 i Munchen: Poul Knudsen i mellemvægt, hvor han taber 3-2 i kvartfinalen.

Årets idrætsudøver og årets idrætsleder i Randers

3 gange er en bokser fra RAC blevet årets idrætsudøver i Randers og 2 gange er en leder fra RAC blevet årets idrætsleder i Randers

Bokserne

1972 Poul Knudsen, 1995 Steffen Nielsen og 2008 Bayram Ali Sen

Lederne

1954 Harry Christiansen og 2004 Hans Olav Christensen

75 års jubilæum (RAC 1932-2007)

Lørdag den 24. februar 2007 blev RACs 75 års jubilæum fejret med et stævne i Fritidscentret. Der var efterfølgende reception, hvor mere end 60 gamle RAC-kampboksere var samlet. Det blev en festlig aften og på billedet herunder kan man se mange af de gamle kæmper i ringen.

Professionelle boksere fra RAC

RAC har fostret følgende boksere, som er blevet professionelle de angivne år:

1973 Poul Knudsen
Poul Knudsen bokser sig frem til en titelkamp om EM i mellemvægt i 1976 mod
italieneren Valsecchi. Poul taber kampen på ko. i 7 omgang og stopper herefter karrieren.

Poul Knudsen havde ialt 22 kampe med 18 sejre.

lauritz jensen

Laurits Jensen havde i alt 9 kampe med 8 sejre.

1975 Flemming Jensen

Flemming Jensen havde 6 kampe med 4 sejre

1983 Gert Bo Jacobsen
Gert vinder EM i letvægt mod tyskeren René Weller i 1985 og han vinder VM i weltervægt under WBO ved at besejre amerikaneren Manning Galloway i 1990. Gert er stoppet med sin aktive karriere og er nu boksepromotor. Gert Bo havde i alt 49 kampe med 43 sejre.

En toptrænet Gert Bo i selskab med de den gang meget unge RAC’ere Frank Nielsen (tv.) og Bayram Ali Sen.

1999 Steffen Nielsen
Steffen blev i 2003 EBU EU champ ved at besejre Julius Francis fra England.
Steffen besluttede at stoppe sin prof. karriere i 2007.
Han nåede 28 prof. kampe med 25 sejre og 3 nederlag. Efter endt prof. kariere er Steffen startet som træner i RAC og ved et stævne den 27. okt. 2007 får Steffen overrakt DABUs guldnål for sine store resultater som bokser for RAC og det danske landshold.

1999 Anita Christensen
Anita vandt EM i bantamvægt i 2001 ved at besejre Kristina Krek fra Ungarn.
Hun vandt herefter VM i bantamvægt i 2003 ved at besejre Ada Velez fra Puerto Rico.
Anita fik imidlertidig frataget sit VM pga. skader. Men er efter 18 kampe forsat ubesejret.
Anita blev igen verdensmester i bantamvægt under organisationerne WBA, WBC og GBU ved at besejre Nadia Hockmi fra Frankrig på point efter 10 omgange. Disse titler blev forsvarret med en stor point-sejr over Betina Gabriela Garino fra Agentina, den 14 sept. 2007 i Horsens. Anita skiftede i november 2007 efter kontraktudløb med Team Palle til promotor Robert Larsen i Gilleleje. Den 24. november 2007 stopper hun rumænske Mirabela Calugareanu i 3. omgang ved et stævne i Gilleleje. Det blev til endnu en titelkamp under WBC den 23. marts i Esbjerg mod Jane Kavulani fra Kenya. Anita vandt på point efter 10 omgange og er nu ubesejret i 24 kampe. Den 21. juni 2008 bokser Anita igen for Team Palle. Kampen er en 3-dobbelt WM-kamp mod Bulgarske Galina Koleva Ivanova. Anita taber kampen på point efter 12 omgange og dermed sine VM titler.

dobbelt vm brag til anita christensen
anita og brian

Anita Christensen i selskab med Danmarks boksebamse Brian Nielsen

2000 Brian Knudsen
Brian Knudsen havde 16 kampe med 14 sejre. Han er nu stoppet med boksekarrieren og har startet malerfirmaet: BWK i Assentoft.